
530 sider. Anden del af Trilogien Enferno – Putorio – Perdiso. Udgivet 2020
Tredelingen refererer til Dantes Guddommelige Komedie. Første del, Enferno, skildrer verden som den er, anden del drøfter hvad man kan gøre ved det, og tredje del er vores nutidsverden set med en fjern fremtids historisk-arkæologiske overblik.
Trilogiens anden og største del, romanen ‘Putorio’ beskæftiger sig med vanviddet som beskrevet i ‘Enferno’.
Med undertitlen ‘De fire ligninger’ stiller hovedpersonerne hinanden lige så mange spørgsmål om hvad der er gået galt, og hvad der kan gøres ved det.
Det fører dem på to ugers rundtur i en nutidsby gennem miljøer, møder og samtaler med betragtninger over de væsentligste hindringer for en sund samfundsudvikling. Hvorefter den ene af de to forsvinder igen, lige så uforklarligt som han ankom. Til det forløb har ‘Putorio’ lånt inspiration fra bl.a. ‘Idioten’ af Dostojevskij, ‘Faldet’ af Camus, og ‘Den lille prins’ af Saint-Exupery.