Flammesværdet

185 sider. Tredje del af Johannes’ passioner

Johannes bliver udsendt for at udbrede sine terapeutiske metoder til en fremmed storby, på en mission som viser sig at være dække for en helt anden rolle, og uden at vide det deltager han i et politisk attentat, og hyldes i det skjulte for et heldigt udfald.

I det dystopiske samfund forenes det indre mørke med det ydre, men midt i fortvivlelsen møder han et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun i fortællingernes begivenheder og hos dens personer, men langt uden for deres verden.

Johannes har egentlig aldrig brudt sig om sin påtvungne, jævnaldrende legekammerat fra barndommen, Peter. Sammenbragt via mødrenes bekendtskab, med fælles opvækst og skolegang, og et vist sammenfald af fælles erindringer. Som figur i en birolle kender vi kun Peter gennem Johannes’ øjne, ikke helt retfærdigt, da han set gennem de øjne altid gør det forkerte, og konsekvent vælger modsat Johannes. I første del mødte vi Herbert, som Johannes følte sig frastødt men Peter tiltrukket af. I Herberts forretningsimperium vil Peter gøre karriere. Senere engagerer han sig i væbnede konflikter i absolut modstrid med Johannes’ holdninger.

Johannes møder to af de centrale skikkelser fra de første afsnit som oldinge, de fører lange samtaler og vender synspunkter og holdninger til hvad de har været igennem og hvad der passerer.

Bogen slutter afbrudt, med et resume over hvad en fortsættelse kunne rumme. Der var oprindeligt planlagt en tetralogi for at afrunde skemaet med de fire temperamenter, men den sangvinske del med musikken som emne er endnu ikke skrevet, det må vente.

For den der forvilder sig ind i læsning af bogen / bøgerne er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. Fortællingerne er opstået i dialog mellem dens figurer, og mellem dem og den skrivende.