Romaner

Udkanten

Den uopslidelige historie om entusiastisk fagpersonale og inkompetente beslutningstagere, med et kriseramt, marginalt placeret sygehus som scene. Sammenstødet mellem personlige og faglige relationer mildner nogle af realiteterne og skærper andre.

“Udkanten” er fortællingen om et mellemstort sygehus med en geografisk set yderlig placering, og ikke mindst om de begivenheder der udspiller sig i og omkring det, i spændingerne mellem modstridende interesser og vekslende kompetencer af faglig, administrativ og politisk art. Sygehuset står foran fejringen af 100 året for dets grundlæggelse, men trues samtidig under en bølge af omstruktureringer, med rod i modsætningsforholdet mellem kompetence og indflydelse.

Der opstår derfor en folkelig protest, og til dens akkompagnement udvikler jubilæumsfesten med tilhørende selskabelighed sig til et grotesk forløb med paradoksal udgang.

Lars Koch 2016

Johannes’ passioner

roman i tre dele

Første del: Krystalspiren

Anden del: Stille regn

Tredje del: Flammesværdet

Fiktion, fortællinger, med undertitler som fragmentariske fortællinger, fritstillede fortællinger, undvegne fortællinger, forviste fortællinger. Handlingen løber over fem generationer.

Bøgerne udgives som e-bog. Ikke alle e-bogslæsere kan håndtere lange tekster uden at blive langsomme, derfor fire titler.

Lars Koch 2016

Krystalspiren

Første del af Johannes’ passioner

En skildring af en række livsforløb mellem en flok mennesker, forenet af hinandens afledte og gensidige påvirkninger, med de konsekvenser og tilfældigheder, en kaotisk og overvejende dystopisk omverden tilbyder dem. Samfundet er i stigende opløsning, i en permanent krigslignende situation, med fravær eller bortfald af samfundsbevarende kræfter med tilhørende institutioner. Dette miljø favoriserer visse typer mere end andre, og fortællingernes bærende karakterer, Bernard og Johannes, hører ikke til de favoriserede. De tager stilling, men deres aktiviteter går ud på alt andet, og når de griber ind, sker det på en stille og ikke heroisk måde. Derimod diskuterer de ivrigt de store spørgsmål, både med andre, hinanden og med sig selv, og især følelseslivet hos Johannes, fortællingernes egentlige hovedperson, udspiller sig gennem hans tankestrømme, tankeflugter, fantasiverdener og vågne drømme. Han følges langt hen ad vejen med en jævnaldrende, en slags modpol som vælger en modsat vej, allierer sig med magtens koryfæer inden for kapital, kriminalitet og krig. Johannes viger ikke langt fra sin formodede far Bernard, som han har haft sin opvækst hos og deler sine anskuelser med. Han holder sig til dennes omgangskreds, herunder en maler og billedhugger, som udøver robust kunst og robust pædagogik. Og møder en niece, der som den eneste drager fordel af et biologisk slægtskabsforhold, da hun arver en formue. Hun er i stand til at formidle kontakt med afdøde, et glimrende grundlag for en driftig klinik. Men hun er også datter, endda biologisk, af Bernards bror, hvis virke som anerkendt kunstner en del af hendes arv stammer fra, og som skønt afdød optræder flittigt i baghovedet hos både Bernard og Johannes. Her kan der godt blive trængsel, fordi også den spirituelle niece bevæger sig frit ind og ud. (fortsættes i Stille regn)

Stille regn

Anden del af Johannes’ passioner

Under sin uddannelse møder Johannes en kærlighed, som aldrig realiseret bliver definerende for resten af hans tid. Drømmene og tankeflugterne tager til og spalter hans virkelighed, og han får svært ved at skelne mellem indre og ydre følelser, begivenheder, verdener.

Der optræder ustandselig temaskift i fortællingerne. Som sorgtynget modtager han terapi og restituerer sig ved at udvikle nye terapiformer for de traumatiserede, som der stadig kommer flere af i det dysfunktionelle samfund, og det veksler mellem hans gentagne udflugter til sin fantasiverden, som lokker ham med sine basale vilkår og mål.

Hans jævnaldrende niece har nu etableret sig som healer og spirituel rådgiver, og flytter sin virksomhed til en gammel by med flod, historie og domkirke, mens en gammel bekendt har indrettet kunstgalleri i et utilgængeligt bjergkloster.

(fortsættes i Flammesværdet)

Flammesværdet

Tredje del af Johannes’ passioner

Johannes bliver udsendt for at udbrede sine terapeutiske metoder til en fremmed storby, på en mission som viser sig at være dække for en helt anden rolle, og uden at vide det deltager han i et politisk attentat, og hyldes i det skjulte for et heldigt udfald.

I det dystopiske samfund forenes det indre mørke med det ydre, men midt i fortvivlelsen møder han et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun i fortællingernes begivenheder og hos dens personer, men langt uden for deres verden.

Johannes har egentlig aldrig brudt sig om sin påtvungne, jævnaldrende legekammerat fra barndommen, Peter. Sammenbragt via mødrenes bekendtskab, med fælles opvækst og skolegang, og et vist sammenfald af fælles erindringer. Som figur i en birolle kender vi kun Peter gennem Johannes’ øjne, ikke helt retfærdigt, da han set gennem de øjne altid gør det forkerte, og konsekvent vælger modsat Johannes. I første del mødte vi Herbert, som Johannes følte sig frastødt men Peter tiltrukket af. I Herberts forretningsimperium vil Peter gøre karriere. Senere engagerer han sig i væbnede konflikter i absolut modstrid med Johannes’ holdninger.

Som oldinge mødes to af de centrale skikkelser fra de første afsnit, de fører lange samtaler og vender synspunkter og holdninger til hvad der passerer.

Bogen slutter afbrudt, med et resume over hvad en fortsættelse kunne rumme. Der var oprindeligt planlagt en tetralogi for at afrunde skemaet med de fire temperamenter, men den sangvinske del med musikken som udgangspunkt og emne er endnu ikke skrevet, ambitionsniveauet er for højt.

For den der forvilder sig ind i læsning af bogen/bøgerne er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. En fortælling som denne opstår i dialog mellem dens figurer, og til en vis grad mellem dem og den skrivende, som må påtage sig referentens rolle.

Trilogien Enferno – Putorio – Perdiso

Som titlerne antyder, stammer tredelingen fra Dantes Guddommelige Komedie. Første del skildrer verden som den er, anden del drøfter hvad man kan gøre ved det, og tredje del er vores nutidsverden set med en fremtids historisk-arkæologiske overblik. Også hver af bøgerne selv er dannet med reference til eksisterende værker.

Enferno, en farce, over Voltaires Candide.

Putorio, i gæld til Idioten af Dostojevskij, Den lille Prins af Saint-Exupery, Faldet af Camus.

Perdiso, en hyldest til Aniara af Harry Martinson.

Alt kreativt arbejde er derivativt (Nina Paley)

Lars Koch 2017 (Perdiso) 2019 (Enferno, Putorio)

forsideillustrationer Adholla Rogers

Enferno

Første del af Trilogien Enferno – Putorio – Perdiso. Udgivet 2020

Tredelingen refererer til Dantes Guddommelige Komedie. Første del, Enferno, skildrer verden som den er, anden del drøfter hvad man kan gøre ved det, og tredje del er vores nutidsverden set med en fjern fremtids historisk-arkæologiske overblik

Også bøgerne selv er dannet over skabeloner fra eksisterende værker. Enferno er en farce, over Voltaires Candide.

Putorio

Anden del af Trilogien Enferno – Putorio – Perdiso

Tredelingen refererer til Dantes Guddommelige Komedie. Første del, Enferno, skildrer verden som den er, anden del drøfter hvad man kan gøre ved det, og tredje del er vores nutidsverden set med en fjern fremtids historisk-arkæologiske overblik.

Også bøgerne selv er dannet over skabeloner fra eksisterende værker. Putorio står bl.a. i gæld til Idioten af Dostojevskij, Den lille Prins af Saint-Exupery, Faldet af Camus.

Perdiso

Tredje del af trilogien Enferno – Putorio – Perdiso.

For at få overblik må man gå på afstand. I det politiske liv findes intet overblik, man stirrer sig blind på øjeblikket. For historikere går det bedre, de har tidsfaktor og tilbageblik til rådighed. For arkæologer endnu bedre, de undersøger så vidt muligt deres fund uden at begrænse fortolkningsmulighederne. For geologer og kosmologer bedst, her rækker overblikket langt ud over menneskehedens eksistens og de skadevirkninger, den har påført og vil kunne påføre planeten.

Denne bog nøjes med det arkæologiske perspektiv, anlagt af fremtidige arkæologer, som prøver at få overblik over deres forhistorie. For at følge dem springer vi 30-35 generationer frem, hvor en pludselig begivenhed har skabt adgang til hidtil ukendte områder, der rummer fund fra en hidtil ukendt fortid.

Det de finder, ryster dem. De ser en verden med besynderlige regler, normer og tabuer, de ser dyder som synder, synder som dyder, helte som skurke, skurke som helte. De undersøger samfundsforholdene i en tid som for dem er forhistorisk, og finder en katastrofal mangel på samvittighed og ansvarlighed hos befolkningerne og deres beslutningstagere. Og de tænker, at dette kunne have lagt grunden til ødelæggelserne, der ramte alle de senere generationer.

I deres egen tid er der omsider udviklet et sundt livssyn og en sund samfundsstruktur, hvortil ingen rudimentære værdibegreber fra forhistorien er overleveret.

Måske vil nogen finde bogens emne kontroversielt. Håbet er, at den alligevel kan kaste små redningskranse ud til gode spørgsmål, der ellers let kan drukne mellem herskende holdningsstrømme i de gængse normalopfattelsers forvirringsfelt.